Står du midt i nogle af de problemer og udfordringer, der er i et liv med arbejde, familie, veninder, børn, krop, vægt, sygdom, fødselsdage, højtider, mad, indkøb, rengøring, ægteskab/parforhold, stress etc., er det måske NU, du har brug for at tale med et andet menneske.
Som ikke er din søster, veninde, mor eller kollega - bare en kvinde, der som du har været hele turen igennem. Med alt, hvad det betyder. Og som har rummelighed, ro og erfaring til at forstå, hvad du har brug for at tale om.
Det, jeg kan gøre for dig, er at være til stede her og nu. Du får ikke en sludder for en sladder - vi har et autentisk møde i et fortroligt og sikkert rum. Hvad vi taler om er op
til dig og afhænger af, hvad du står midt i og gerne vil tale med mig om.
Hos mig vil du ikke blive mødt af løftede pegefingre, bedreviden, skepsis eller højpandet arrogance. Du bliver ikke vurderet og puttet i bås. Jeg ser dig som den, du er, og gør mit bedste for at give dig et bud på en vej frem, et andet perspektiv eller et forslag til at ændre kurs.
Lise Baumann - mentor & oversætter
Gift, mor til 3, opvokset på Nørrebro, har i 30 år drevet selvstændig virksomhed, bor i Sorgenfri 4-9 uger om året på Symi, lille græsk ø. Har gennem 10 år arbejdet med langtidsindsatte mænd i Danmarks lukkede fængsler ohar i sit personlige liv oplevet svigt, skilsmisse, selvmord, alkoholisme, afskedigelse, sygdom, sorg m.m.
Lever i dag et liv fyldt med glæde og kærlighed og små og store børn og har udgivet 6 bøger på dansk og engelsk. - Er erfaren samtalepartner og mentor for kvinder - uanset alder og baggrund.
SAMTALER
Afklarende samtale - 15 min. - GRATIS (bookes)
Session online - 50 min. 599,- kr.
Session hos mig - 60 min. 699,- kr.
3-trins forløb - 3 x 50 min. 1500,- kr.
Session efter "Tag ansvar for dit liv"* - 50 min. 799,- kr.
AKUTOPKALD - DAG
(11-16) - 30 min. - 499,- kr.
AKUTOPKALD - AFTEN
(18-22) - 30 min. - 599,- kr.
Kan kun bruges i specielle tilfælde
AKUTOPKALD
Send mig en sms på 2783 2322 eller send en mail til
kontakt@lisebaumann.dk, hvis du har brug for en tid hurtigt. Samtalen betales via MobilePay, når jeg har
svaret tilbage, om jeg kan tale med dig NU
BØGER
"Tag ansvar for dit liv - også midt i skilsmissen, sygdommen og afskedigelsen!"
249,- kr. (trykt bog) - 149,- kr. (ebog)
“Taking Responsibility for Your Life”
169,- kr. (ebog)
"Farvel til diagnosen"
129,- kr. (lydbog)
"Master your mind"
149,- kr. (ebog)
Daily Planner for Wise Women 2025
99,-kr. + porto
(trykt kalender i magasinformat)
Inspirational Guide for Wise Women
69,- kr. - digital version
"Setting Yourself Free"
149,- kr. (ebog)
HANSINE - og alle os, der kom efter
399,- kr. + porto (trykt bog)
199,- kr. (ebog)
Tusind tak for 2 skønne timers session. Jeg havde en dejlig følelse efter vores samtale og har fået en ekstra stærk tro på, at de døre der stille åbnes i mit liv, og som jeg allerede mærker glæde ved, er de helt rigtige døre. Din anerkendelse og forståelse for mit liv og din livserfaring gav mig en rigtig god følelse og læring, som jeg tager med mig videre i mit liv. Små gode refleksioner over livet fik du sat i gang. Så jeg siger af hjertet tak.
Kærlige hilsner Camilla - 39 år
Du kan begynde med at booke en afklarende samtale på 15 min.
Hvis vi har en fornemmelse af, at vi sammen kan have nogle gode, uddybejde samtaler i den kommende tid, kan du booke en eller flere sessioner - online eller her hos mig i Sorgenfri.
Ved vores første samtale får jeg et indtryk af den situation, du befinder dig i. På baggrund af min erfaring og min evne til at mærke andre menneskers fortvivlelse, frustration, smerte m.m. vil jeg give dig nogle bud på, hvad du kan overveje at ændre.
Når du går hjem efter sessionen, vil du ofte mærke en lettelse. Det betyder naturligvis ikke, at dine udfordringer er blevet mindre eller er forsvundet - men det at have kunnet tale frit med et andet menneske, er tit meget forløsende.
I de første dage efter vores samtale vil du sandsynligvis reflektere over det, vi har været inde på. Der vil være emner, du gerne vil have uddybet, og måske har du brug for flere forslag til måder, du kan ændre dit eget adfærdsmønster eller dit syn på det, det handler om. Du er så velkommen til at booke den næste session, hvis du ønsker det.
“Tag ansvar for dit liv - også midt i skilsmissen, sygdommen og afskedigelsen” fås som trykt bog i smukt layout og som ebog på dansk og engelsk.
Hvis du beslutter at købe bogen og tage udgangspunkt i den ved en efterfølgende session, fratrækker jeg beløbet ved booking af sessionen
Jeg har naturligvis ingen idé om, hvad du har kæmpet med - og det kunne aldrig falde mig ind at gøre mig klog på det eller fortælle dig, hvad du skulle have gjort.
Men - fordi jeg har været i meget svære situationer gennem livet, kan jeg rumme, hvad du fortæller, og sammen kan vi se på, hvordan du måske kan forholde dig til det på en ny måde.
Jeg arbejder ikke med SKYLD og SKAM - kun ANSVAR.
Det taler vi om - hvis du vil og har mod på det.
Det kan være meget befriende og kan være starten på et ny liv.
Læs bogen først - så snakker vi ud fra den
Hvis du har et stærkt ønske om at ændre dit liv, kan det være en fordel, hvis du læser min bog om at tage ansvar for det hele, og vi derefter taler sammen med udgangspunkt i det, der vakte noget i dig. Genkendelse, frustration, vrede, nysgerrighed, lyst til at skabe forandringer og få en fremtid, der ser anderledes ud.
Som du allerede ved, kom vores samtale til at ændre mit liv. I mange år har jeg lidt under min mors kulde gennem min opvækst. Lav selvfølelse, mindreværd og manglende tro på mig selv hæmmede mig i skoletiden og også i mit voksne liv. I mit mangeårige ægteskab har det betydet, at jeg (ubevidst) bebrejdede min stakkels mand, at han ikke gav mig alt det, der manglede i mit liv. Varme, omsorg, nærhed, berøring. Du fik mig til at indse, at det var på tide at træde ud af offerrollen og påtage mig ansvaret for mine følelser og handlinger. Og at det var inde i mig selv, jeg skulle finde det, jeg savnede. Det ramte mig helt ind i min sjæl, og vores ægteskab er i dag bedre end nogensinde. Jeg er dybt taknemmelig for din bog, som jeg har læst to gange og nu bruger som opslagsbog.
Kærlige hilsner Marianne - 62 år
Nogle sessioner starter måske som en almindelig samtale, hvor vi ‘føler hinanden på tænderne’. Du vil gerne vide, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, hvad jeg kan. Jeg vil naturligt nok forsøge at forstå, hvilken person du er, og hvad du har brug for fra mig.
Andre går lige på - nogle kvinder er så pressede, at de i samme øjeblik, vi ser hinanden, begynder at tale om alt det, der bekymrer eller stresser dem. Det er godt - for når de har fået lettet presset, kan vi tage hul på alt det, der ligger nedenunder.
Hvordan samtalen derefter udvikler sig, afhænger helt af, hvad du har brug for at sætte fokus på.
At komme hos mig - eller tale sammen online - er forskelligt fra, hvad man oplever hos en psykolog eller terapeut. Du er ikke i behandling, vores samtale er fortrolig og handler hele tiden om dig og dér, hvor du er. Og hvad du gerne vil have hjælp til.
Min baggrund er en opvækst med mange svigt, hvor der ikke var en far til stede - at klare mig selv fra jeg var 12, barndom og ungdom i Den Sorte Firkant på Nørrebro, tre ægteskaber, to skilsmisser, tre børn, at miste begge mine forældre til kræft som 40-årig (hvor jeg netop var blevet mor igen), at få fjernet den ene nyre, at drive selvstændig virksomhed og få stillet en diagnose på uhelbredelig og fremadskridende lungesygdom - alligevel er jeg ikke endt i en offerrolle, men har skrevet, talt og levet mig ud af det hele. Og er GLAD og meget bevidst om alt det dejlige, der er i mit liv i dag.
Jeg er uddannet fra Translatørskolen, har været ansat hos rederiet A.P.Møller/Mærsk og har drevet selvstændig oversættervirksomhed i ca. 30 år. Gennem de seneste 20 år har jeg desuden taget flere uddannelser som mentor og massør, været på retreats i USA, England og Danmark og taget et utal af kurser inden for områderne åndsvidenskab og psykologi - og er en erfaren samtalepartner.
Hele livet har jeg oplevet, at andre mennesker, jeg ikke kendte, spontant har fortalt mig dybe ting fra deres liv og beskrevet svære situationer, de lige nu står i. På cafeer, i bussen, i lufthavnen. I dag ved jeg, at min styrke er at være til stede her og nu og rumme andre med det, de bakser med i deres liv.
Morgen på Symi 2024
Hvad koster det?
-
SESSIONER
599-799 kr. - 50 min.
Vi kan tale om alt - du bestemmer.
Dette er en mulighed for at få lys på de udfordringer, du har - i et sikkert og fortroligt rum -
AKUTOPKALD
499,- kr. - 30 min. DAG kl. 11-16
599,- kr. - 30 min. AFTEN kl. 19-22
Kan kun bruges i særlige tilfælde
Send mig en sms på
2783 2322 eller en mail
kontakt@lisebaumann.dk, hvis du har brug for en tid hurtigt. Samtaler skal betales via MobilePay, hvis jeg svarer tilbage, at jeg kan tale med dig NU -
Afklaringssamtale
Gratis og uforpligtende
Dene mulighed kan du bruge til at tale med mig i 15 min., hvor vi kan få en fornemmelse af, om vi skal tale videre og du vil booke en session hos mig

Eksempel på processen i vores samarbejde
-
Afklarende 15 minutters samtale, hvor vi sammen finder ud af, om vi skal tale videre i en session
-
Du beslutter, om du vil booke en session hos mig - du finder sessionstyper og priser oppe øverst u/Samtaler
-
Under din session taler vi om præcis det, du har behov for at tale om og få mit syn på. Ingen (heller ikke jeg) kan løse dit problem, men jeg kan give tips og forslag til, hvad du evt. kan prøve af i dit liv
.
-
På dette stadie er der lejlighed til at tale om din aktuelle situation på basis af første gang. Vi kan se på detaljerne, og vi kan sammen lægge en plan. Alt er muligt - jeg er fuldt til stede for dig, og du kan sige alt til mig
.
-
Du er nu i gang med at håndtere det, du kom til mig med. Vi ser på, hvad der er sket - og hvad du gerne vil arbejde med. - Du kan booke en ny session eller du kan holde en pause og komme tilbage, når du er klar
KONTAKT