Få støtte i 1:1 sessioner i en tryg atmosfære
Er du kørt fast?
Lad os tale om det, der holder dig nede i dit liv
Har du brug for at tale med nogen?
Føler du dig overvældet af hverdagen?
Er du kørt fast - kommer du ikke ud af stedet?
Har du det elendigt, lever du mest af skodmad, og vil du gerne ændre på det??
1:1 samtaler er for dig, der har brug for at tale med en, som støtter dig - uden at give dig ret i alting.
En som udfordrer dig, også når det er svært, og som aldrig genfortæller noget uden for det rum, I sidder i.
En dyb og forløsende samtale med et menneske, der ikke er din søster, din partner, din mor, din kollega eller din nabo.
Din forståelse og livserfaring gav mig tro på mig selv
Tusind tak for 2 skønne timers session. Jeg havde en dejlig følelse efter vores samtale og har fået en ekstra stærk tro på, at de døre der stille åbnes i mit liv, og som jeg allerede mærker glæde ved, er de helt rigtige døre. Din anerkendelse og forståelse for mit liv og din livserfaring gav mig en rigtig god følelse og læring, som jeg tager med mig videre i mit liv. Små gode refleksioner over livet fik du sat i gang. Så jeg siger af hjertet tak.
Camilla - 39 år
Lad os tage en snak om det og få det frem i lyset. Hvad du end kæmper med i dit liv, vil det hjælpe dig at tale med en udenforstående om det. Jeg er her for at hjælpe dig, støtte dig - og jeg hører, hvad du siger.
Parforhold og ægteskab
Børn (små, store og voksne)
Krop og (over)vægt
Selvværd
Familiemedlemmer
Identitetskrise
Mental load
Nogle sessioner starter måske som en almindelig samtale, hvor vi skaber vores fælles rum baseret på tillid. Du vil måske gerne vide, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, hvad jeg kan, og jeg vil gerne vide noget om din hverdag, dit liv.
Andre samtaler går lige på - nogle kvinder er så pressede, at de i samme øjeblik, vi ser hinanden, begynder at tale om alt det, der bekymrer eller stresser dem. Det er godt - for når de har fået lettet presset, kan vi tage hul på alt det, der ligger nedenunder.
At komme hos mig er forskelligt fra, hvad man oplever hos en psykolog eller terapeut. Du er ikke i behandling, vores samtale er fortrolig og handler hele tiden om dig og dér, hvor du er. Og hvad du gerne vil have hjælp til.
Min mors kulde prægede mig i mange år - du viste mig en vej ud af offerrollen
Vores samtale kom til at ændre mit liv. I mange år har jeg lidt under min mors kulde gennem min opvækst. Lav selvfølelse, mindreværd og manglende tro på mig selv hæmmede mig i skoletiden og også i mit voksne liv. I mit mangeårige ægteskab har det betydet, at jeg ubevidst bebrejdede min stakkels mand, at han ikke gav mig alt det, der manglede i mit liv. Varme, omsorg, nærhed, berøring.
Du fik mig til at indse, at det var på tide at træde ud af offerrollen og påtage mig ansvaret for mine følelser og handlinger. Og at det var inde i mig selv, jeg skulle finde det, jeg savnede. Det ramte mig helt ind i min sjæl, og vores ægteskab er i dag bedre end nogensinde. Jeg er dybt taknemmelig for din bog, som jeg har læst to gange og nu bruger som opslagsbog.
Marianne - 62 år