Vores samtale kom til at ændre mit liv. I mange år har jeg lidt under min mors kulde gennem min opvækst. Lav selvfølelse, mindreværd og manglende tro på mig selv hæmmede mig i skoletiden og også i mit voksne liv. I mit mangeårige ægteskab har det betydet, at jeg ubevidst bebrejdede min stakkels mand, at han ikke gav mig alt det, der manglede i mit liv. Varme, omsorg, nærhed, berøring. Du fik mig til at indse, at det var på tide at træde ud af offerrollen og påtage mig ansvaret for mine følelser og handlinger. Og at det var inde i mig selv, jeg skulle finde det, jeg savnede. Det ramte mig helt ind i min sjæl, og vores ægteskab er i dag bedre end nogensinde. Jeg er dybt taknemmelig for din bog, som jeg har læst to gange og nu bruger som opslagsbog.

Marianne - 62 år